Slaget om Kijev (1941)

Slaget om Kijev
Del af 2. verdenskrig
Pionerer bygger pontonbro ved Kijev
Dato 23. august 1941 - 26. september 1941 Sted Øst og syd for Kijev, Ukrainske SSR, Sovjetunionen Resultat Stor tysk sejr
Parter
Nazi-Tyskland	Sovjetunionen
Ledere
Gerd von Rundstedt	Semjon Budjonnyj (fjernet 13. september, derefter ingen)
Styrke
500.000	850.000 (55 divisioner)
Tab
100.000 døde og sårede	163.000 døde og sårede 452.700 taget til fangne

Slaget om Kijev var en operation, som førte til en meget stor omringning af sovjetiske tropper i omegnen af Kijev i Ukraine under 2. Verdenskrig. Det anses for at være den største omringning i historien. Operationen foregik mellem den 23. august 1941 og 26. september 1941 som led i Operation Barbarossa.^[1] I sovjetisk militærhistorie omtales operationen som Kijev forsvarsoperationen (russisk: Киевская оборонительная операция), med en noget afvigende tidsmæssig afgrænsning 7. juli til 26. september 1941.

Næsten hele den Røde Hærs Sydvestlige Front blev omringet, og tyskerne hævdede at have taget 665.000 fanger. Omringningen af Kijev var dog ikke fuldstændig, og mindre grupper af tropper fra den Røde Hær havde held til at undslippe kedlen i dagene efter, at de tyske spydspidser mødtes øst for byen, herunder marskal Semjon Budjonnyjs hovedkvarter, Marskal Semjon Timosjenko og den politiske kommissær Nikita Khrusjtjov. Ikke desto mindre var katastrofen ved Kijev et nederlag uden fortilfælde, som overgik selv katastrofen ved Minsk i juni-juli 1941. Den 1. september udgjorde den Sydvestlige Front 752-760.000 soldater (850.000 hvis man medregnede reserver og støtteenheder), 3.923 kanoner og morterer, 114 kampvogne og 167 kampfly.

Omringningen indespærrede 452.700 soldater, 2.642 kanoner og morterer og 64 kampvogne, hvoraf knap 15.000 var undsluppet omringningen den 2. oktober. I alt led Sydvest Fronten et tab på 700.544, heraf 616.304 dræbte, sårede, fangne eller savnede under det månedlange slag om Kijev. Som en konsekvens heraf blev fire sovjetiske arméer (5., 37., 26. og 21. Armé), som bestod af 43 divisioner så godt som udslettet. Den 40. Armé blev også hårdt ramt. Ligesom den Vestlige Front før den måtte den Sydvestlige Front genskabes så godt som fra bunden.^[2]

1. ^ The Devil's Disciples: Hitler's Inner Circle, Anthony Read, s. 731
2. ^ John Erickson, The Road to Stalingrad, 1975